Slægtsforskning

Behandling af oplysninger i forbindelse med slægtsforskning må som udgangspunkt kun finde sted, hvis reglerne i persondataloven overholdes. Når en slægtsforsker laver en fortegnelse over personer eksempelvis i form af et familietræ, foretager han behandling af personoplysninger.

Udtrykket "behandling" bruges som en samlet betegnelse for alle former for håndtering af personoplysninger, f.eks. registrering, opbevaring, systematisering og videregivelse.

Slægtsforskning som en aktivitet af rent privat karakter

Persondataloven gælder ikke for personers håndtering af oplysninger i forbindelse med udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Sålænge slægtsforskning foretages som en privat aktivitet, falder det uden for persondatalovens område. Det er f.eks. hvis en person alene forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig fritidsaktivitet.

Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds, kan aktiviteten ikke siges at være af rent privat karakter.

Videregivelse af oplysningerne til personer inden for slægten vil ikke være en videregivelse til en bredere kreds - og slægtsforskerens behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af persondataloven.

Hvis oplysningerne derimod offentliggøres f.eks. på internettet, vil der være tale om, at oplysningerne videregives til en bredere kreds. Så gælder loven. Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge oplysningerne. Men de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes.

Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet

Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.

Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens regler.

Persondatalovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må ske.

Behandling kan bl.a. ske hvis

• den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
• slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til den registrerede.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Den registreredes indsigelsesret

Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham. Hvis indsigelsen er berettiget, må databehandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den registrerede mulighed for at indbringe slægtforskerens afgørelse for Datatilsynet.

Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse tilfælde skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig.

En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imødekommes.

Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på internettet.

Retur til top

Klage til Datatilsynet

Persondataloven hører under Datatilsynets myndighed, og det er tilsynets opgave at holde øje med, at loven overholdes.

Du bør altid først tage kontakt til den myndighed eller virksomhed, som du mener udsætter dig for en behandling af oplysninger i strid med persondataloven. Du skal have deres forklaring på sagen.

Du kan dernæst klage til Datatilsynet og få tilsynets vurdering af forholdet.

Du kan lade en anden klage på dine vegne, hvis du giver vedkommende en fuldmagt, men behandlingen af oplysninger, som du vil klage over, skal vedrøre dig selv.

Du kan f.eks. klage, hvis du mener, at:

• du ikke får de oplysninger, som du har krav på efter reglerne om indsigt,
• der uretmæssigt er lagt oplysninger om dig ud på internettet,
• der uretmæssigt er blevet videregivet oplysninger om dig til en tredjeperson, eller
• du uretmæssigt er blevet registreret som dårlig betaler, og kreditoplysningsbureauet nægter at slette dig.